søndag den 1. marts 2015

En lille forårsbebuder..

Den her Champagne, grapefrugt og salvie mimosa er både flot at se på, og så smager den helt friskt og vidunderligt.

Det er simpelthen bare de tre ingredienser; lidt friskpresset grapefrugtjuice, toppet med champagne og så et par blade salvie oveni. Til alle jer der er dødtrætte af hvidvin og hyldeblomst er det en alletiders velkomstdrink, brunch opfrisker og forårsbebuder.


Billeder via: wildflowers blog


onsdag den 25. februar 2015

Brownie eller Blondie?

Brownies  - vi kender dem allesammen.. Den bløde fugtige, fyldige fornemmelse i munden kan frembringe mundvand på selv de mest hardcore helsefreaks. Hvorfor ikke prøve noget nyt, nemlig Browniens kække kusine, Blondie? Her er en ekstra festlig version spækket med forskellige slags krymmel. De er super nemme at lave, da du bare skal bruge en færdig kageblanding, super praktisk hvis du også har andet på programmet.. Hvis du ikke er til den slags, kan du naturligvis bare lave en selv (søg f.eks. efter en opskrift på drømmekage).

De er ihvertfald flotte og bringer lykke hos både børn og voksne - og jeg har naturligvis oversat opskriften til dansk:


Via. Sallys Baking Addiction
Ingredienser
1 pakke kagemix (f.eks. Din Lyse Kage fra Amo)
1 spsk vegetabilsk olie/smeltet smør
1 stort æg
1 dl mælk (mindre er bedre)
ca. 1 dl krymmel
ca. 1 dl hvide chokolade knapper
_____________________________
Forvarm ovnen til 175 grader. Smør en (ca. 27x17 cm) bradepande med olie eller smør.

Kombiner første fire ingredienser i en stor skål . Tilsæt mælken langsomt . Kagedejen skal være så tyk som muligt. Bland krymmel i dejen og derefter de hvide chokolade knapper. Dejen hældes i den smurte bradepande, der drysses lidt krymmel på toppen, og kagen bages i 25-30 minutter, indtil kanten er lysebrun.

Lad den køle i mindst 30 minutter, så midten falder lidt sammen, inden den skæres i firkanter.

mandag den 23. februar 2015

Internettets fineste engangservice

Det kan være enormt befriende at bruge engang service til større selskaber. Hvis man ovenikøbet vælger en papirsdug, kan man simpelthen rydde hele bordet med et snuptag. Og til et udendørs arrangement er det simpelthen et must. Jeg har fundet noget rigtig fint engangs service, hos Sucre Shop på Etsy, måske til lidt DIY inspiration - men de sender skam også til Danmark!






søndag den 22. februar 2015

Fest på budget: Farverige Tiger

Tiger er altid et godt sted at starte når man skal købe ind til festen. De har ofte nogle ret sjove billige sager, som f.eks. flagguirlander, drinkspinde, paptallerkner og sugerør i fine farver. Tjek f.eks. lige de her fine kageflag:


De har også lige fået de festligste polkaprikkede snackbakker og papirposer, til når gæsterne skal forkæles. Du kan se meget mere på Tigers egen hjemmeside, eller i din lokale butik.

Borddækning

Her er en lille grafik jeg lavede for et par år siden, som har spredt sig som en steppebrand på nettet. Et Amerikansk firma, der udlejer service til selskaber har sågar fået den printet, så den kunne give den med til deres kunder. Her er den, den korrekte måde at dække et bord;